Beskrivelse
- Torsdag d. 24/8 kl. 18:00-21:00 (Kalø Højskole)
- Torsdag d. 31/8 kl. 18:00-21:00 (Kalø Højskole)
- Lørdag d. 2/9 kl. 9-15 (Midtdjurs Flugtskydningscenter)
- Torsdag d. 7/9 kl. 18:00-21:00 (Kalø Højskole)
- Torsdag d. 14/9 kl. 18:00-21:00 (Kalø Højskole)
- Lørdag d. 16/9 kl. 9-14 (Midtdjurs Flugtskydningscenter)
Detaljer
Har du svært ved at finde tid i weekenderne, eller vil du gerne have et mere udstrakt forløb, så er vores torsdagsshold nok noget for dig!
Du får al den fornødne teoriundervisning fordelt på 4 torsdage henover august-september, så du er klar til jagtprøven allerede i slutningen af september, når prøvedatoerne bliver offentliggjort.
Udover de 4 teorigange, skal du også på skydebanen 2 lørdage for at lære at skyde og afstandsbedømme. Det foregår på en af de lokale skydebaner, hvor der er god tid og plads til os, så du kan blive klædt rigtig godt på til den praktiske prøve.
Vi arbejder med små hold på 10-15 aspiranter for at sikre, at der er tid til alle.
Vi afholder kurset disse datoer:
Datoerne ovenfor er obligatoriske for at blive indstillet til jagtprøven. Derudover vil der være mulighed for at deltage i en række repetitionsaftner, hvor I får formen pudset helt af.
Der tages forbehold for ændringer i forhold til skydebanernes åbningstider.
Jagttegnskurset inkluderer al undervisning samt krudt og kugler på skydebanen de obligatoriske dage.
Derudover bliver du tilmeldt den lokale jagtforening og Danmarks Jægerforbund gratis i 18 måneder og får samtidig bladet Jæger.
Der gives rabat ved tilmelding af 2 personer sammen (kan ikke kombineres med andre rabatter).
Derudover skal du selv betale for prøvegebyr (ca. 310kr.) samt erhverve dig bogen ”Jagttegn” og Lovsamlingen, så du kan følge med i undervisningen. Føler du behov for ekstra timer på skydebanen, aftaler vi det i løbet af kurset.
Betaling for jagttegnskurset kan betales via kort her på siden, kontant ved kursusstart eller overføres til konto: 7616 2014526 inden kurset begynder.
Vi vil på kurset benytte bogen ”Jagttegn” samt Lovsamlingen. Når du melder dig til holdet her, får du en rabatkode fra din jagttegnskursuslærer.
Jeg kan anbefale at have læst bøgerne på forhånd, da kurset her er ganske kort, og det vil være rigtig smart at have dine spørgsmål klar til timerne..
Find vej til teori på Kalø Højskole:
Adresse: Skovridervej 1, 8410 Rønde
Find vej til Midtdjurs Flugtskydningscenter:
Adresse: Ringsøvej 1, 8550 Ryomgård
Hvis du kommer sydsfra og bruger GPS, skal du være OBS på, at Google-maps vil lede dig ud på en mark på den forkerte side af Ryom Å! Sæt derfor din GPS til at køre ind forbi Pindstrup, hvis du vil være på den sikre side.
Refusionspolitik:
Meld dig til nu for at sikre din plads. Hvis du ombestemmer dig senest 30 dage før holdstart, så refunderer jeg det fulde beløb. Ombestemmer du dig senest 14 dage før holdstart, får du halvdelen af dine penge tilbage.
Har du nogen spørgsmål til kurset, så send mig gerne alle dine spørgsmål på mail, så skal jeg besvare dem så hurtigt jeg kan!
Venlig hilsen David Hansen, Jagttegnslærer v. Højskolen på Kalø