Må man til haglgevær bruge kalibre mindre end 20 til jagt i Danmark?
Selvom det ikke er særlig udbredt, må man faktisk gerne må bruge kaliber mindre end 20 til jagt, MEN kun ved vildtarter af klasse 5: duer, kragefugle, vadefugle og stær.
I Danmark er kalibre mindre end 20 ikke meget anvendt, men det findes, og nogle mennesker kan rigtig godt lide at jage med de små, lette geværer. Det kræver dog også en del mere træning, da der unægtelig kommer en del færre kugler ud af løbet, og løbet som udgangspunkt må siges at være mere snævert.
Hvad er den mindste tilladte kuglevægt til jagt på fasan med riflet våben?
Er man på jagt efter fasan er det ikke direkte kuglens vægt, der afgør, om ammunitionen er lovmæssigt tilladt; men det er klart, at kuglens vægt har noget at sige i forhold til anslagsenergien. Det er kun ved jagt på klovbærende vildt og sæl, at der er mindstekrav angående kuglens vægt. Ved jagt på fasan (kategori 4) er der kun et mindstekrav til anslagsværdigen E0 = 150J. Du kan bruge både kaliber .22 LR eller .17 HMR, hvis du vil.