Aldrig har det været så populært at tage jagttegn, og ifølge Danmarks Jægerforbund er der også en tydelig tendens til at flere og flere kvinder søger jagten.

Læs mere om det kommende jagttegnshold for kvinder her.

11.587 aktive, kvindelige jægere

Ifølge Danmarks Jægerforbunds statistikker har vi haft en rekordgod årgang, hvis vi kigger på kønsfordelingen. Jagt er langt fra at være ligeligt fordelt på mænd og kvinder, men i 2019 er vi nu oppe på ca. 6,5 procent af alle de aktive jægere (altså de jægere, som indløser jagttegn), som er kvinder.

Der er i alt 177.103 jagttegnsløsere i alt.

Kvinder kan være lige så gode jægere som mændene

Dette er i hvert fald MIN påstand i skrivende stund. Den klassiske jagt med enten haglgevær eller riffel kræver ikke mandig fysik, med mindre man skal slæbe et stort dyr hjem på skulderen, men sjældent har jeg set nogen slæbe noget større end et rådyr på vej hjem fra såten. Til gengæld viser rigtig mange studier, at kvinder er super gode til at suge viden til sig, hvilket gør chancen for at bestå selve jagtprøverne bedre.

Nyt jagthold kun for kvinder

Efter mange snakke med både nære veninder og nye bekendtskaber på forskellige Outdoor festivaler og messer, har jeg derfor valgt at starte et VIP hold i Aarhus, KUN FOR KVINDER!

  • Ingen mænd med dårlig humor
  • Ingen krav om jægere i familien
  • Ingen nedværdigende kommentarer eller blikke
  • 100% fed energi og masser af opbakning!

Hvis du ser dig selv som en person, der holder af at være i naturen, har masser af gå-på-mod og ok med tålmodighed, så er jagten måske dit næste skridt!

På jagttegnskurset lærer du:

  • at forstå naturen på en helt ny måde
  • den nødvendige lovgivning for udøvelse af jagt
  • at håndtere våben på forsvarlig vis

og meget meget mere...

Find din indre løvinde frem og meld dig til her: Jagttegn for kvinder (Aarhus C)

 

kvindelig jæger i solnedgang

Tak til Nak og Æd!

Det er 100% sikkert, at vi kan takke Jørgen og Nikolaj fra DRs hyggelige naturprogram "Nak og Æd" for en hel del, og de gode økonomiske tider har givet frihed til flere og dyrere fritidsbeskæftigelser, hvor jagten jo heller ikke er en undtagelse.

Man KAN godt gøre det billigt, men lige som så mange andre hobbier, så bliver man let grebet af lysten til mere, når man først kommer i gang. Våbenskabet bliver hurtigt for lille...