Har du lige nedlagt din første sommerbuk, eller håber du på at komme ud efter en senere på sæsonen?
Men ved du egentlig, hvad du skal gøre ved de involde, knogler osv., som du tager ud af dyret, men ikke vil bruge?
Først brækker vi dyret:
Det første, du skal gøre, er selvfølgelig at få indvoldene ud, og hvis du er ny i gamet, vil jeg anbefale dig at se disse to film, som viser to forskellige måder at brække dyret:
Danmarks Jægerforbund (Brækning i felten):
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/KInK9L0hxIM?si=tc1gB4ZHg1MvlFJG&controls=0" title="YouTube video player" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share" referrerpolicy="strict-origin-when-cross-origin" allowfullscreen></iframe>
Tommys Kødsalg (Brækning til indlevering hos slagter):
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/e0HzEH380yk?si=0xBQugoTy4tIuP7u&controls=0" title="YouTube video player" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share" referrerpolicy="strict-origin-when-cross-origin" allowfullscreen></iframe>
Som I ser, er der mange veje til Rom, så bare tag det stille og roligt og forsøg at holde styr på hygiejnen, så går det nok.
Sådan kommer vi af med indvoldene:
Når du har undersøgt indvoldene for, om der skulle være misdannelser og sygdom, kan du gøre to ting:
- Hvis indvoldene ser fine ud, kan du grave dem ned, eller du kan lægge dem bag en busk til ræven, hvis du er på et revir, hvor der ikke lige kommer andre naturgæster, som kunne blive forargede.
- Hvis du mistænker dyret for at være sygt, eller du bare ikke vil have indvoldene liggende i naturen, kan du smide slagteaffaldet ud i RESTAFFALD.
Og hvorfor så restaffald?
Da jeg konsulterede mit lokale renovationsselskab, fik jeg den begrundelse, at der i vildt kan være parasitter, som skal brændes.
Så kan man jo diskutere, om det er forsvarligt at grave det ned eller lægge til ræven; men det behøver vi heldigvis ikke.
Hvis vi smider ting i skraldespanden, følger vi blot renovationsselskabets regler ;)
Et godt råd:
Hvis du ikke regner med, at skraldespanden bliver tømt i morgen, så vil jeg virkelig anbefale dig at putte dit slagteaffald i dobbeltposer, altså en pose indeni en pose, for det kommer hurtigt til at lugte fælt ellers! Og hvis blodet drypper ud i bunden af skraldespanden... så kan I nyde det i rigtig lang tid! :D
Det var alt herfra, håber du blev klogere. Og som altid: KNÆK OG BRÆK!
-David-