Det kan siges helt simpelt:
Som jæger skal vi tidligt i vores karrier tage stilling til, om vi vil passe på vores hørelse og bruge høreværn, eller om vi vil være døve i en tidlig alder.
Snakker man med tældre jægere, siger de ofte "hva!?", fordi dengang de fik jagttegn, fandtes der ingen aktive høreværn, og i dag er det for sent.
Hvad er forskellen på aktive og passive høreværn?
Passive høreværn er basically bare en fysisk barriere mellem dit "lytteorgan" og omverdenen, så du ikke får for meget støj ind, der skader din hørelse på lang sigt.
Aktive høreværn er designet til at beskytte hørelsen mod skadelige lyde, samtidig med at de tillader brugeren at høre normale lyde og kommunikation. Kort fortalt kan man sige, at der på aktive høreværn sidder en mikrofon udenpå, som så sender en tilpas mængde lyd ind til nogle højttalere indeni høreværnet.
Man kan få begge slags som "in-ear" (bedst kendt som ørepropper) og "over-ear", som dækker hele vejen rundt om dit øre. Der er fordele og ulæmper ved begge slags; men de vigtigste parametre er nok:
In-ear: Lette og behagelige, men kan nemt blive væk.
Over-ear: Store og klodsede, men dejligt varme om vinteren.
Teknologien har i mange år været rigtig dyr at få klemt ned i in-ear høreværnene, men det begynder at hjælpe på det. Det mest almindelige er stadig over-ear.
Her er nogle nøglefunktioner ved aktive høreværn:
Støjreduktion:
Aktive høreværn anvender avanceret teknologi til at registrere og dæmpe høje lyde, såsom skud eller maskinstøj. De reagerer hurtigt og reducerer disse lyde til et sikkert niveau. Dette niveau varierer mellem mærker og modeller, men ligger som regel omkring de 80-85 db.
Lydgennemtrængning:
Samtidig med at de beskytter mod høje lyde, lader aktive høreværn lavere lyde, som tale eller omgivelseslyde, passere igennem. Dette gør det muligt for brugeren at være opmærksom på sin omgivelse og kommunikere med andre.
Reaktionstid:
Aktive høreværn har en hurtig reaktionstid, som gør dem effektive i situationer med pludselige høje lyde. De bruger ofte mikrofoner til at opfange lyde og systemer til at justere støjniveauet i realtid.
Brugervenlighed:
Da der allerede er indbygget højttalere og mikrofoner i de aktive høreværn, er det nærliggende at bruge dem til enten musik eller telefoni også. Flere og flere modeller kommer nu med indbyggede funktioner som Bluetooth-forbindelse, der gør det muligt at tilslutte smartphones eller radiosystemer. Dette kan være praktisk for kommunikation under jagt eller hyggeskyning.
Komfort:
Aktive høreværn er ofte designet med fokus på komfort, så de kan bæres i længere perioder uden ubehag. De har typisk bløde ørepuder og justerbare hovedbånd. Hvis du skal kæle lidt for dig selv, vælger du et sæt med gel-puder i stedet for skum, da gellen både er blødere mod dit hoved og virker kølende på de varme dage. En anden fordel ved at vælge gel er, at de lægger sig bedre omkring brillestænger, hvis du skulle være så heldig at benytte dig at sådan noget.
Opsummering:
Da jeg desværre ikke får sponsoreret mine posts, får du en fuldstædig uvildig bedømmelse fra min side; men det er klart, at jeg er farvet efter mange års "mis"brug. Allerede imens jeg tog mit jagttegn, investerede jeg i et par aktive høreværn til ca. 1.000kr., og det er, efter min mening, en af de bedste investeringer, man kan gøre sig som jæger.
Hørelsen kommer aldrig tilbage!
Har du først mistet hørelsen, skal du i stedet for høreværn vænne dig til at gå med høreaperater; og der er både en dyr og træls situation at stå i.
Jeg har altid et par ørepropper liggende i bilen og i hver af mine jagtjakker, hvis jeg selv eller en kammerat skulle have glemt de aktive høreværn; men naturoplevelsen bliver bare slet ikke den samme, hvis man ikke kan høre dyrene eller bladenes raslen, så jeg anbefaler alle at købe sig et par gode, aktive høreværn fra starten af.
Jeg bruger selv 3M's Peltor SportTac, som jeg er rigtig glad for; men der er i dag et meget større udvalg, end da jeg købte mine for år tilbage, så tjek en anmeldelse ud og find dem, der passer til dine behov.
Knæk og bræk!